Godt nytår til jer alle! Og tak fordi I læser med her.
Hvis du vil lære grafisk facilitering bliver der en stribe muligheder for det i 2021. I Spinderihallerne, som er min base for kurser i grafisk facilitering, kan du lære det fra scratch på mit modul 1. Du behøver altså ikke kunne tegne for at være med. På kurset lærer du at tegne figurer, dialog, proces osv. Du får med andre ord redskaberne til at arbejde professionelt med grafisk facilitering i dit job – hvad enten du er leder, konsulent, underviser, rådgiver eller noget helt andet. Grafisk facilitering er et kommunikationsredskab med en enorm gennemslagskraft og anvendeligt i en stribe job og roller.
Og så kan du udbygge dine kompetencer på mit modul 2, hvor vi arbejder rigtig meget med grafiske skabeloner og tegner mere avancerede figurer, som får din facilitering til visuelt at skille sig ud. Og apropos det med avancerede figurer: Som noget helt nyt udbyder jeg i 2021 kurser, som er dedikerede til netop det at tegne cartoon-inspirerede figurer, der for alvor får din visuelle facilitering til at differentiere sig fra hvad man normalt ser.
Man siger jo ellers, at når det handler om grafisk facilitering, så er det ikke afgørende, hvor “pænt”, “detaljeret” eller “smukt/flot” du tegner. Det er også rigtigt – til en vis grad. På modul 1 lærer du det helt grundlæggende. Du lærer de basale gloser i det visuelle sprog, grafisk facilitering er. Og med de gloser i baghånden kan du gøre dig forståelig mange steder. Men hvis du virkelig vil udvide dit visuelle ordforråd, og løfte din visuelle kommunikation, vil jeg anbefale, at du udbygger dine tegne-skills. Det kan du gøre på mit modul 2 og på mit kursus i avancerede figurer.
Og så er der jo lige det med Visuelle referater. Du har sikkert set dem; Store tegnede plakater fra seminarer, konferencer og strategimøder. Ja, faktisk kan teknikken anvendes i rigtig mange sammenhænge. Også det kan jeg lære dig hvordan du gør.
Mange af kurserne er allerede planlagt, og du finder dem lige her.